Kalorielette rispapirruller med kylling

Rispapirruller med kylling – stk.

Vi har netop lanceret vores helt nye zero saucer, og her får I en skøn og ikke mindst nem opskrift med vores helt nye teriyaki sauce. Rispapirruller fyldt med teriyaki marineret kylling og en massefriske sprøde grøntsager – dypper man lige rullerne i teriyaki saucen, så er retten fuldendt.

Ingredienser 

  • 4 rispapir
  • 200g kylling 
  • 60g agurk
  • 60g peberfrugt
  • 1 stor gulerod 
  • 1 forårsløg 
  • 60g lilla kål 
  • 3 spsk. Wispy Zero Sauce Teriyaki til marinade 

Fremgangsmåde 

  1. Start med at skære kyllingen i strimler og mariner dem i teriyaki saucen. Stil gerne det marineret køb på køl lidt tid, hvis du har tid. 
  2. Skær gulerødder, peberfrugt, agurk og forårsløg i strimler og hak kålen. 
  3. Steg kyllingen i lidt olie, på en meget varm pande, nogle minutter og lad det køle lidt af. 
  4. Kom et stykke rispapir under den lune hane i ca 6 sekunder og læg den på en tallerken. 
  5. Læg fyldet på rispapiret, rul den meget stramt og husk at folde siderne ind halvvejs. Halver rullerne, kom den på en tallerken og server med teriyaki. 

Næringsindhold pr. rulle 

95 kcal
13,1g protein
9,7g kulhydrater
0,6g fedt