Er det bedst at træne morgen eller aften?
Vi alle ved, at det er sundt at træne og røre sig. Men har du nogensinde været i tvivl omkring, om det er bedst at træne morgen eller aften, eller om der overhovedet er et optimalt tidspunkt på dagen, hvor det er bedst at træne? Vi vil forsøge at besvare nogle af de mange spørgsmål omkring morgen og aften træning her.
Hvad tid på dagen er det bedst at træne?
Det er meget forskelligt, hvad forskning viser omkring, hvornår det er bedst at træne. Desuden er der ligeledes forskel på, hvornår det er bedst at træne afhængigt af dit formål med træning. Her vil forsøge at besvare spørgsmålene omkring, hvornår det er bedst at træne for at opnå vægttab eller muskelvækst.
Hvornår er det bedst at træne for at opnå vægttab?
Forskning viser, at træning og motion kan have forskellige effekter, afhængigt af hvilke tidspunkter dagen den udføres. Hvis du ønsker at opnå vægttab, har forskning vist, at det er bedst at træne om morgen. Morgentræning sikre blandt andet, at man får træningen overstået som det første, hvorimod man måske lettere kan springe en træning over, hvis man først træner hen over eftermiddagen eller aften pga. træthed, manglende motivation osv. Forskning har vist, at motion om morgen gør muskelcellerne mere effektive til at nedbryde fedt og sukker, hvorimod aftentræning har vist at øge kroppens forbrænding over en længere periode. Morgentræning kan desuden medføre, at du får et energiboost og bliver klar til dagen. Dog skal man selvfølgelig træne, når man selv føler, at man har energien til det.
Hvornår er det bedst at træne for at opnå muskelvækst?
I forhold til styrketræning har en anden forsikring vist, at man opnår større muskelvækst ved aften træning. Dette resultat kommer fra et studie, hvor resultatet var, at testpersonerne, der styrketrænede om aften, opnåede en større muskelvækst i perioden frem for testpersonerne, der trænede om morgen. Dog var forskellen ikke statistisk signifikant, og det kan derfor ikke med sikkerhed konkluderes, at det var de forskellige træningstidspunkter, der medførte en større muskelvækst hos testpersonerne, der trænede om aften. Dog ser det overordnede ud til, at man præstere bedst i forhold til styrketræning om aften frem for først på dagen.
Det skal dog fortælles, at der ikke er en statistisk signifikant forskel på, hvornår det er bedst at træne. Derfor vil det selvfølgelig være forskelligt fra person til person, hvornår de oplever, at deres træning giver de bedste resultater. Vi vil vove at påstå, at du nok oplever de bedste resultater, hvis du træner på det tidspunkt på dagen, hvor det føles bedst.
Hvorfor opnår man en bedre muskelvækst om aften?
En af forklaringerne kan være, at mange har en døgnrytme, der medfører, at de bedre kan præstere senere på dagen end først på dagen. Desto bedre præstation, du har til træning, desto større træningsvolumen kan der opnås og dermed større muskelvækst. Det kan dog også være på grund af, at man ofte har en bedre restitution om aften frem for om morgen. Om aften spiser man ofte en stor portion aftensmad og går i seng, hvorimod man om morgen har travlt med at komme i skole eller på arbejde, hvilket kan betyde, at man ikke får spist optimalt efter træningen.
Er det godt at træne før sengetid?
Der er meget forvirring, om træning kan ødelægge søvnen, hvis man træner om aften. Træning kan ofte medføre, at man får et energiboost, da adrenalinniveauet, pulsen og kropstemperaturen stiger efter en træning. Derved kan træning ofte har en opfriskende effekt, hvilket kan medføre, at du får et øget energiniveau efter du trænet. Dette kan betyde, at man er mere frisk om aften og måske falder lidt senere i søvn. Dog har nogle studier vist, at aftentræning kan bidrage til en bedre søvn, da testpersonerne, der havde trænet om aften, tilbragte længere tid i dyb søvn end testpersonerne, der trænede om morgen. Dog er det meget forskelligt fra person til person, om en aftentræning vil påvirke søvnen. Så prøv dig frem, og se, om aften træningen vil påvirke din søvn.
Er morgentræning sundt?
Det er altid godt at få rørt sig, og en morgentræning vil booste kroppens naturlige rytmer. En morgentræning kan desuden bidrage til, at du bliver mere frisk og klar til dagen, da kroppen udskiller en masse gode hormoner under træningen, blandt andet adrenalin. Desuden vil en morgentræne påvirke din søvn positivt, og det er med til at kickstarte hovedet. Derfor vil morgentræning i langt de fleste tilfælde være sundt.
Kan man træne før morgenmad?
Ja, du kan sagtens træne før morgenmad. Der er ingen evidens for, at man skal spise morgenmad, før man træner. Hvis du f.eks. har en manglende appetit om morgen, synes det tager for lang tid at spise inden træning, eller føler ubehag ved at træne på en fyldt mave, kan du sagtens skippe morgenmaden og spise, når du er færdig med at træne. Dog kan nogen føle sult, svimmelhed, hovedpine eller kvalme, hvis de træner på tom mave. Derfor anbefaler vi, at du gør det der føles bedst for dig.
Er det bedst at træne på tom mave om morgen?
Der er ingen evidens for, at det er bedre at træne på tom mave eller ej. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge ting. Nogle studier viser, at man ved træning på tom mave vil have en større fedtforbrænding, da man tvinger kroppen til at bruge energi fra fedtdepoterne frem for den mad, man har indtaget. En fordele ved at træne efter man har spist morgenmad er, at man får fyldt energidepoterne op, hvilket kan medfører, at man har flere kræfter og overskud mens man træner.
Du skal gøre det, du føler dig mest tilpas med. Hvis du har det godt med at træne fastende og det passer ind i dine rutiner, så anbefaler vi dette. Hvis du føler ubehag, sult, svimmelhed, kvalme osv. ved at træne fastende, skal du selvfølgelig spise et måltid før din træning.