Vægttab er ikke altid en slankekur
Vi kender det alle sammen - man vil gerne tabe sig. Om det så er et par kilo eller 20 kilo, så er det stadig svært i starten. Når man skal tabe sig, så vælger mange typisk at gå slankekur vejen. Typisk ser man hurtigt nogle ændringer - men mange opgiver også hurtigt, fordi det er hårdt for krop og sind at vedligeholde slankekuren.
Vi har i samarbejde med Anne Søndergaard - prøvet at gøre vægttabet mere overskueligt og personligt. Vi har prøvet at tydeliggøre forskellen på en slankekur og en livsstilændring.
Anne er kostvejleder, bootcamp instruktør og personlig træner - du kan læse mere om Anne ved at » klikke her «
Hvad vil man have ud af sit vægttab
Det første man skal tage hensyn til, er hvad man ønsker fra sit vægttab. Er det at smide de sidste par kilo man er træt af, er det 20+ kilo, vil man ned i fedtprocent osv. Dette har selvfølgelig en del at sige om ens forløb og hvad man skal tage højde for.
For alle vægttab er der dog en fællesnævner - nemlig, at for at tabe sig, så skal man være i kalorieunderskud.
En gennemsnitlig mand forbrænder ca. 2.200 kalorier dagligt, og en gennemsnitlig kvinde forbrænder ca. 1.800 kalorier.
En lille tommelfingerregel ift. kalorieindtag: ønsker man at tabe sig, så skal man gange sin vægt med 20 og ønsker man at vedligeholde ens vægt - så gang din vægt med 30. Så har du ca. det kalorieindtag du må spise for at opnå dit mål.
Ved vægttab
Eksempel - Kvinde 70 kg: 70 x 20 = 1400 kalorier*
Eksempel - mand 90 kg: 90 x 20 = 1800 kalorier*
Ved vedligholdelse af vægt
Eksempel - Kvinde 70kg: 70 x 30 = 2100 kalorier*
Eksempel - mand 90 kg: 90 x 30 = 2700 kalorier*
Så lige meget om man skal have smidt 30 kilo, at man vil af med sin graviditetskilo eller noget helt tredje, så skal man forbrænde flere kalorier end man indtager. Dette kan gøres på rigtig mange forskellige måder - og for hver person, er det forskelligt hvad der passer bedst til en og ens behov.
*Det er som sagt en tommelfingerregel, så det er kun et ca. tal - du kan regne et mere præcist tal for dit kalorieindtag ved at » klikke her «
De forskellige "slankekure"
Der findes uendelige former for slankekurer - nogle kan bruges som det såkaldte "quick fix" - hvor det gælder om at smide kiloene hurtigt, hvor nogle af dem kan bruges til at lave en livsstilsændring. Her er nogle af de mest omtalte og kendte:
-
Keto: handler i bund og grund om at man skære kraftigt ned på kulhydrater og spise meget fedtholdig mad. Det gør at kroppen forbrænder fedt fremfor kulhydrater og kommer i ketosis. Kosten skal derfor bestå af 80% fedt, 15% protein og 5% kulhydrater.
Det vil sige: ud med ris, pasta, brød og en række frugter, ind med naturligt fedt og fede fødevarer som laks og ost. Grøntsager, der vokser over jorden, må gerne spises, men dem der vokser under jorden som gulerødder, skal man holde sig fra.
Dog er ketokuren vurderet af mange eksperter til at være en de værste for kroppen - da den stresser når den ryger i ketosis, da det ikke er en normale tilstand for kroppen og kan give sygdomme på længere sigt.
-
LCHF: står for Low carb - high fat. Det er i princippet samme vilkår, som ved keto-kuren. Man skal spise en masse fedtholdigt mad og holde sig langt fra kulhydrater. Dog er forskellen, at der ingen regler er om grønsager og derfor kan du i princippet undgå grønsager.
Du spiser når du er sulten og til du er mæt. Glem alt om kalorie-tælleri og afvejning af din mad! LCHF fungerer fordi, at dit blodsukker holdes på et stabilt niveau i løbet af hele dagen.
-
Fastekuren: i grove træk, så går kuren uden på at du spiser normalt i x antal timer/dage og sulter i x antal timer/dage.
Idéen bag at faste er, at du forkorter det vindue, du må spise i. Det betyder, at du ikke indtager lige så mange kalorier, da du ikke har lige så lang tid at indtage dem på.
Fastekuren er også kendt under navne som: 16:8 og 5:2
Nu tænker du nok, at du så bare spiser det samme inde for spisevinduet, som du ville have i løbet af hele dagen, men det er nu ikke sandt. Kroppen bliver automatisk mindre sulten, og du vil derfor ikke indtage lige så store mængder mad.
- Palæo (stenalderkost): går ud på at spise som vores jæger/samler-forfædre gjorde. Det vil sige primært økologisk kød, fisk, æg, fedt og grøntsager. Forarbejdede fødevarer og sukker er dømt helt ude.
Fælles for mange af slankekurerene, så mister mange modet på at vedligeholde dem - enten fordi "bivirkningerne" ved vægttab tager over eller simpelthen fordi man kører død i ens slankekur. Det er derfor en slankekur typisk ses som et "quick fix" - da mange ikke kan holde kuren i en længere periode.
Slankekur vs. livsstilændring
Som du kan se, så er der et hav af slankekurer derude. Slankekuren bliver typisk set på som det hurtige fix i forhold til at smide nogle kilo og hurtigt. Det har været diskuteret længe, om slankekurer er sunde og flere eksperter har været ude og at sige, at det er sundhedsfarligt at tabe sig for hurtigt.
Kiloene kommer hurtigt tilbage på kroppen, når du har endt en kur, hvis du ryger tilbage til din gamle levestil. Derfor er det vigtigt, at du ændrer din levestil, hvis du vil holde dit vægttab. Spis ikke mere end de nødvendige kalorier dagligt.
En slankekur er blevet nævnt som springbrættet mod en livsstilændring. Så de gode fordele der ved at man går på slankekur - f.eks. man begynder at dyrke mere motion, man tænker lidt mere hvad man spiser og nok mere mængden, og generelt tager nogle sundere valg for ens krop. Disse tiltag man har taget og ikke mindst ændret sine vaner burde man tage med videre i livet efter endt slankekur.
Dette tager med videre efter endt slankekur og derved laver en livsstilændring. Livsstilsændringer er med til at forbedre ens livsstil, som også giver vægttab, en stærkere krop og/eller bedre vaner.
Mangler du inspiration til opskrifter, så tjek vores opskrift univers ud ved at » klikke her «
Det handler om vaneændringer
For alle vægttabsforløb så handler det primært om at bryde ens "dårlige" vaner og erstatte dem med nogle som er bedre og sundere for ens krop og velfærd. Dette sker typisk ved at få mere motion inkorporeret i ens dagligdag - dette kan være at man begynder til en sport, går flere turer om ugen, cykler til arbejde, styrketræner, løbetræner osv.
Der findes utallige mange forskellige tips. trin osv. til at ændrer vaner, men det handler om at sætte nogle mål - gerne små i starten og få succes. Ved succesen vokser motivationen og så er det vigtigt netop at huske, at det ikke er nemt og der vil altid være bump på vejen - det handler blot om at fortsætte.
