Er det sundt at faste?
Det er blevet en populær form for kur - fastekuren. Der er flere forskellige former for kure hvor du faster, de differentierer sig primært på længden af din fastning. Der er også forskellige grunde til at påbegynde en fastekur, såmænd som alle andre kurer der findes - dette kan skyldes et ønske om vægttab, forbedring af ens sundhed, for at undgå livsstilssygdomme eller noget fjerede.
Fastekure har hurtigt overtaget markedet for kure. Den er hurtigt gået hen og blevet de flestes 'go-to' kur og har derved skubbet både rawfood og stenalderkost væk fra populariteten. Men.. Er fastning egentlig overhovedet sundt og er det holdbart i længden?
Hvad sker der når man faster?
Hvorfor er det sundt at faste?
Derudover, så er faste godt for fordøjelsen. På grund at hvor nemt det i dag er at få mad, på alle tider af døgnet, propper vi os typisk mere med mad end hvad vi normalt ville gøre, af natur. Derfor bliver vores fordøjelsessystem overarbejdet og derfor kan faste have en positiv effekt for tarmsystemet og maven.
Sundhedsmæssige fordele ved periodisk faste
Vægttab | Tab dig uden at skulle tælle dine kalorier |
Insulinresistens | Hjælper med at sænke blodsukkeret, som forebygger type 2 diabetes. |
Betændelse | Kan reducere inflammation og forbedre kroniske inflammations sygdomme. |
Hjertesundhed | Reducere dårlig LDL-kolesterol |
Effekt på hjernen | Øgning af hjernehormonet BDNF, som hjælper korttidshukommelsen og øge væksten af nye neuroner. |
Faste er kun anbefalet til personer som er i et energimæssigtoverskud og at kroppen er i balance, både fysisk og psykisk. Så er man syg, stresset eller har noget tredje som trækker, er det smart ikke at påbegynde at faste før man er i balance igen. Dette er fordi, det simpelthen vil være for hårdt for kroppen at skulle påføre den unødvendig stress foruden den stress den allerede oplever. Ved at stresse kroppen ud over det den kan holde til kan det have konsekvenser for immunforsvaret.
Hvilke forskellige kurer findes der inden for fastning og hvilken skal jeg vælge?
Der findes efterhånden en del forskellige kurer inden for fastning - så hvad er forskellen på dem og hvilken en skal man vælge? Valget skal man tage ud fra hvad man ønsker at opnå med ens fastning samt hvad der passer til ens livsstil eller livsstilsændring.
Periodisk fastning
En periodisk faste er rimelig simpel, hvilket også fremgår af navnet. Det går i bund og grund ud på at du faster i en tidsbestemt periode af dagen eller ugen. Her er der især to kure, som er kendt inden for periodisk fastning.
5:2 Intermittent fasting → Tab dig med kun 2 dages faste
Fastekuren 5:2, går ud på at du to dage om ugen faster. Din fastning foregår således, at på de to dage der fastes må du indtage op til 500 kalorier for kvinder og 600 kalorier for mænd (gerne fordelt på to måltider) om dagen, hvor de resterende fem dage spiser din ligevægtsindtag af kalorier. Et ligevægtsindtag er det antal kalorier du kan spise i løbet af et døgn uden du hverken taber dig eller tager på. Den eneste regel angående fastedagene er, at dine to fastedage må ikke ligge i forlængelse af hinanden - der skal mindst én dag imellem.
16:8 Intermittent fasting → Spis hvad du vil i 8 timer
Modsat 5:2 fastekuren, som er sat op på dage, så er 16:8 kuren sat op på timer. Det vil sige, kort, at du faster i 16 timer af døgnet og har et åbent spise vindue på 8 timer. Disse 8 timer må du til gengæld selv bestemme hvornår de ligger på døgnet.
Generelle gode råd til periodisk fastning
Det kan godt virke lidt uoverskueligt at skulle begynde at faste, og især 16 timer i løbet af dagen. Så her er nogle gode råd til hvordan man kan påbegynde at faste
-
Bestem dig for hvornår dit spise-periode skal ligge på dagen → vælg det ud fra din livsstil. Så står du sent op om morgen, så skub dine 8 timer frem, så det giver mening for dig. Eller vælg to dage på ugen som passer bedst ind i din hverdag.
-
Start stille og roligt → Start ikke ud med at faste hver dag, men langsomt øg antallet af dage i løbet af ugen, hvor du faster.
-
Hav 0-kalorier drikkevarer på lager → I dine 16 timers faste må du gerne drikke vand, kaffe og the.
-
Drik massere af vand → Når man starter med at faste, eller generelt når man starter med at gå i kalorieunderskud, kan der forekomme bivirkninger såsom hovedpine. Disse kan nogenlunde forebygges ved at væskebalancen fin i kroppen.
-
Spis nok → Når dit spisevindue er åben, så sørg for at få nok mad og næring.
- Lyt til din krop → det handler om sundhed og helbred, derfor er det alt afgørende at du lytter til din krop og husker at din helbred altid kommer først. Får du det dårligt - så bryd din faste!
Andre kure hvor fastning indgår
Foruden de faste kurer som har fokus på tidsperioder i kuren, så findes der også andre, som har fasten med i kuren - dette betyder dog ikke, at man skal afholde sig for at spise for at det er en fastekur - det kan også gøres på andre måder.
Juicekur: Detox dig til et vægttab