Hvordan beregner man fedtprocenten hos kvinder?
Ligegyldig om man er fitness entusiast, motionist, fitness atlet, bodybuilder eller noget helt andet, så er vores krops sammensætning af fedt og muskler især det mange ønsker at ændre enten via træning eller via kost.
Måske har du endda spurgt dig selv: "Hvad er en fedtprocent egentlig?", "hvor fedt burde jeg have?" og måske også "Hvornår har jeg for meget fedt?". Disse spørgsmål er meget normale og de fleste har sikker spurgt sig selv disse spørgsmål før - så du er slet ikke alene!
Mange fokusere på ens kropsvægt når vi prøver at tabe os, dog burde man kigge på ens fedtprocent - da den giver et indblik i hvor meget af din kropsvægt består af ren fedt. Dette skyldes, at tit så siger din fedtprocent mere om din sundhed end en vægt gør.
Vi har prøvet at svarer på dine spørgsmål nedenunder, og håber de kan give dig god information, som du kan bruge.
Hvad er en fedtprocent?
Derudover, så er der også en væsentlig forskel på ens fedtprocent alt afhængigt om du er mand eller kvinde. Derudover, så afhænger ens fedtprocent også ens alder, da den spiller en rolle i forhold hvor stor en procentdel af ens krop burde bestå af fedt. Anbefalingerne for en sund, normal og balanceret fedtprocent afhænger af flere elementer foruden kønnet - nemlig også ens alder, kropssammensætning og ikke mindst en aktivitetsniveau.
Dog er det ikke muligt at belyse hvor ens fedt primært sidder igennem en fedtprocentmåling men kun hvor stor en procentdel af din kropsvægt består af fedt. Fordelingen af fedtet har en stor betydning i forhold til din sundhed. Da det kan blive risikabelt hvis dit fedt sidder omkring dine indre organer. Derfor, er en lav fedtprocent ikke altid lig med en sund og balanceret krop.
Forskellen på den kvindelige og mandlige fedtprocent?
Som nævnt før, så er der en væsentlig stort forskel på kvinders fedtprocent og mænds fedtprocent. Det skyldes grundlæggende, at mænd og kvinder er skabt forskelligt - hvilket gælder alle de "retningslinjer" som ens fedtprocent beregnes efter. Men dette er faktisk naturligt og meningen at kvinder skal have en højere fedtprocent end mænd. Kvinder har nemlig typisk en højere fedtprocent end mænd, da kvinder fra naturens side har større fedtdepoter, grundet at kvindekroppen skal have nok energi i kroppen til at skal skabe, bære, føde og give næring til et barn.
Hvad er en høj, normal og lav fedtprocent hos kvinder og hvad betyder det for min sundhed?
De gode retningslinjer for hvad ens fedtprocent måles på er: køn, alder, kropssammensætning og aktivitets niveau. Ellers så kan denne tabel nedenunder, måske hjælpe til at skabe et bedre overblik over hvordan kvinders fedtprocent ligger i forhold til om de er undervægtige, anbefalet/"normal", overvægtige og meget overvægtige:
Kvinder | 20-39 årige | 40-59 årige | 60-79 årige |
Undervægtig | 1-21 % | 1-23% | 1-24% |
Anbefalet | 21-33% | 23-34% | 24-36% |
Overvægtig | 33-39% | 34-40% | 36-42% |
Meget overvægtig | Over 39% | Over 40% | Over 42% |
Kilde: Falck Healthcare baseret på WHO guidelines
Der kan, set fra f.eks. sportslige perspektiver, være nogle fordele ved at have en lav fedtprocent - dog skal det også siges, at en for lav fedtprocent kan være farligt for ens helbred, ligesom en for høj fedtprocent også vil være. En for lav fedtprocent kan ved kvinder gå ind og påvirke hormonniveauet negativ, fordi kroppen ikke har nok energi til at producere hormoner nok. Dette kan også forekomme ved en al for høj fedtprocent og kan komme til udtryk ved udebleven menstruation.
En for lav fedtprocent hos kvinder kan også komme negativt til udtryk ved at østrogenproduktion bliver for lavt hvilket kan lede til knogleskørhed og hjertekarsygdomme, derudover bliver ens immunforsvar svækket.
Ved en al for høj fedtprocent hos kvinder kommer det negativt til udtryk ved at ens led bliver overbelastet, risiko for åreforkalkning, belastning af kroppen ved overproduktion af enzymer, hormoner mm. og så er det forskellige helbredssygdomme som kan forekomme.
Men dette er de to yderligheder af fedtprocenttabellen og forekommer ved svære tilfælde af under- eller overvægt. Dette var for at belyse, hvilke konsekvenser der kan forekomme hvis man rammer en yderlighed.
Fedtprocent beregner - kvinder
Der findes nogle forskellige metoder til hvordan man kan beregne fedtprocenten hos kvinder. Dog kræver en del metoder, at man har noget avanceret udstyr, som ikke er nemt tilgængeligt. Der findes derfor kun få muligheder og de er svære at få den helt præcise og korrekte måling, og de kommer selvfølgelig også med nogle mangler.
Bioelektrisk impedans
For at måle fedtprocenten ved denne metode, sendes der en meget svag strøm igennem kroppen og igennem ledningsevnen estimeres herved både muskel- og fedtmassen. Idet fedt, muskler, knogler og væsker ikke leder strøm ligeligt og effektivt, forekommer resultatet af hvor stor en andel af din krop består af fedt. Denne måler kan fås som en helt normal badevægt og eller som et dyrere måleredskab, som oftes findes hos diætister.
Fedttangen
Det er en forholdsvis simple og ligetil metode til aflæsning af ens fedtprocent. Du bruger fedttangen ved at klemme tangen omkring din hud- og/eller kropsfedt og derefter kan du aflæse på tangen, hvor stor en fedtprocent du har. For den bedste måling ved denne metode, er det vigtigt at man måler flere steder på kroppen - hvor inden man niver lidt i huden, hvorefter tangen påføres. Udregningen vil blive mere nøjagtig hvis du måler tre eller flere steder på kroppen.
Simpel formel med hjælp fra dit BMI tal
Det kan være rigtig svært at måle ens fedtprocent, hvis man ikke har noget lidt mere avanceret udstyr til formålet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du også inkludere BMI, taljemål eller begge i din udregning.
Du skal bruge dit BMI tal, som er en beregning af din vægt og højde - du kan beregne din BMI her.
Til dette findes der en forholdsvis nem formel:
(1,2 x BMI) + (0,23 x alder) - (10,8 x køn*) -5,4
*Kønsværdien for kvinder er = 0.
Eksempel på udregning af fedtprocenten hos en kvinde som vejet 67 kg., er 167 cm. høj og er 25 år:
(1,2 x 24,61) + (0,23 x 25) - (10,8x 0) -5,4
Fordelen ved denne metoder, er at den hurtigt kan give et overblik over hvordan ens fedtprocent ser ud. Dog kan formlen ikke give dig et helt præcist tal på din fedtprocent og er et skøn, der ville du skulle gå til en diætist for at få et præcist tal.
Hvordan får jeg min fedtprocent ned?
*Ligevægtsindtag er det kalorieindtag du ville kunne indtage i løbet af en dag uden hverken at tabe dig eller tage på.